Om Brew42

Brew42 er mit deltidsprojekt, hvor jeg som selvlært øl- og bryg-entusiast efter flere års tilløb i 2017 har etableret et "rigtigt" kommercielt nano-bryggeri ved Lisbjerg i Aarhus N.



Jeg ønsker med Brew42 at give lokale bryg-entusiaster en platform hvor de kan få sparring og teste deres kreative øl-idéer i en kommerciel, men stadig overskuelig skala. Helt uden at skulle tænke på fødevaregodkendelser, sporbarhed, punktafgifter, momsregistrering eller det kafkaske og anakronistiske danske pant-system.



Jeg er uddannet og certificeret som øldommer, og har herfra en fornuftig øl- og brygfaglig bagage.



Jeg har gennem mange års virke som aktiv i Foreningen Danske Øldommere og som event-ansvarlig for Danmarksmesterskaberne i Håndbryg mødt rigtig mange af de stedse flere dygtige og ambitiøse danske bryg-entusiaster, og håber at bidrage til at endnu flere af deres øl kommer ud til et endnu bredere publikum.



 



Jacob Fink, info@brew42.dk


Brew42 v. Jacob Fink, info@brew42.dk, tlf. 51617233
Webshop fra e-hjemmeside.dk